
3stepIT, der tilbyder cirkulær lifecycle management af IT med over fire millioner enheder under administration, har i dag annonceret sin strategiske ekspansion til det nordamerikanske marked. Nye og eksisterende kunder samt partnere hos 3stepIT og BNP Paribas 3 Step IT vil drage fordel af det udvidede serviceudbud og den større geografiske dækning fra den nordiske virksomhed.
Med en stærk tilstedeværelse i Europa, understøttet af BNP Paribas 3 Step IT – et joint venture med BNP Paribas, som er en af EU’s førende banker, bekræfter denne ekspansion 3stepIT’s ambition om at levere effektive, modstandsdygtige og bæredygtige IT-livscyklusservices til virksomhedskunder globalt.
For at understøtte ekspansionen har 3stepIT etableret sit nordamerikanske hovedkontor i Texas samt regionale salgshubs i USA og Canada. Dermed sikres det, at nordamerikanske kunder får samme høje serviceniveau som i Europa. Desuden planlægger virksomheden at åbne et dedikeret refurbishment-center i USA inden udgangen af 2025.
3stepIT har samtidig samlet et erfarent team til at lancere en ny afdeling dedikeret til livscyklusservices for datacentre. Dette vil styrke virksomhedens eksisterende portefølje af teknologiløsninger og sikre en bredere dækning af kundernes IT-behov i både Nordamerika og Europa.
– Vores ekspansion til Nordamerika er en milepæl for 3stepIT. Det nye fokus på datacentre er et vigtigt skridt i vores ambition om at tilbyde vores kunder komplette livscyklusservices i en sektor, hvor teknologiens miljøpåvirkning er et centralt emne. Vi ønsker at kombinere bæredygtige løsninger med operationel effektivitet og dermed understøtte vores kunders vækst, siger Jakob Lagander, Group CEO for 3stepIT.
Kilde: 3stepIT