Københavns Kommune har lagt en plan for, hvad der skal ske de kommende 12 år. Det står at læse i Københavns Kommuneplan 2024, men titlen ”Fremtidens klimavenlige hovedstad”. Planen er dog endnu kun er et forslag.
Og det forslag skal alle kunne give sit bidrag til, mener Borgerrepræsentationen, som har besluttet, at planen fra næste uge sendes ud i offentlig høring. Høringsperioden vil være otte uger.
Med et 12 årig sigte er der mange projekter i planen. Fx skal der bygges op til 40.000 nye boliger i København, at der kan bygges 10.000 almene boliger i forskellige størrelser og 6.000 nye ungdomsboliger med plads til studerende. Der bliver også plads til flere grønne områder samt rekreative områder ved havet, så københavnerne får adgang til natur og en aktiv fritid.
– København skal være en by for alle, derfor skal der bygges flere boliger. Byen skal indrettes sundt, så det er nemt at komme rundt og med mere ren luft. Det klimavenlige liv er i den tætte storby, hvor vi deles om pladsen og vigtig infrastruktur. Derfor har vi behov for boliger i alle størrelser til både singler og børnefamilier, grønne områder og mere metro for, at man kan bo i byen hele livet. Samtidig skal Københavns sjæl bevares, så Københavns historie gives videre til næste generation, siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.
Planen, som kan læses her, forventes vedtaget inden udgangen af i år.
Kilde: Københavns Kommune Økonomiforvaltningen