Egentlig var metoden røget i glemmebogen, men nu viser en ny undersøgelse, at en speciel asfalt-belægning kan have nogle klare klimamæssige fordele.
Det handler om såkaldte TB-k-asfaltbelægninger, også kendt som tyndtlagsbelægningsløsningen. Det er en ny LCA-undersøgelse (Life Cycle Assessment – eller livscyklusvurdering) fra LCA.no, som viser, at TB-k-asfaltbelægninger både har længere levetid og udleder mindre CO2 end tilsvarende kendte asfaltbelægninger.
Idéen om at styrke vejlag med tynde og slidstærke asfaltbelægninger, TB-k’erne, har mere end 30 år på bagen, hvor ønsket om nye tyndlagsbelægninger blev fremsat i kommunale udbud. Efterspørgslen var dog kortvarig, da kun få danske asfaltproducenter havde produktionsapparat- og maskiner til at fremstille og udlægge produktet.
Sidenhen er løsningen i det store hele gledet i baggrunden hos kommunerne på bekostning af mere konventionelle og lettilgængelige asfalttyper.
Nu ser det dog ud til, at den er ved at vinde indpas igen. Det er virksomheden Pankas, der er begyndt at tilbyde Pangrip, der netop er en tyndtlagsbelægningsløsningen
– Vi er meget glade for, at vi nu har et konkret bevis på det, vi har vidst i over 30 år: At TB-k-belægningerne bør tages alvorligt som et holdbart og miljørigtigt valg i udbud. De passer perfekt ind i den grønne omstilling, som den offentlige sektor så brændende ønsker, siger Kim Krøis, direktør Pankas Danmark.
– Som udgangspunkt skal man som bygherre og rådgiver selvfølgelig stadig finde den rette løsning, som bedst passer til udbudsmaterialets beskrivelse af holdbarhed, funktionalitet, bæredygtighed og pris. Med den nye undersøgelse kan vi bevise overfor kommunerne, at Pangrip og lignende TB-k’er som minimum bør tages med i overvejelserne fremover.
Trods løsningen med det tynde lag har været glemt i mange år, har den dog fundet vej nogle steder i landet. Cirka 10 kilometer af nylagt asfalt i Hillerød Kommune var Pangrip, og den findes også på bl.a. Storebæltsbroen og Motorring 3 ved København samt flere lufthavne.
Kilde: Pankas