Ventilation behøver ikke være en tung opgave, hverken når det handler om designfrihed eller bygningskrav. Tekstilbaseret ventilation understøtter bygningens design med kompromisløse skræddersyede løsninger og er ideelt til arkitektur, hvor hensynet til æstetik, kvalitet og miljø vægtes højt. Samtidig er tekstilkanaler en ideel løsning, når komfort er en vigtig og afgørende parameter for byggeriet, hvor effektiv og ensartet luftfordeling sikrer et godt og sundt indeklima.
I forbindelse med opførelsen af vores hollandske partners nye domicil var indeklimaet helt naturligt et stort fokusområde med ønsket om at opnå den højest mulige komfort samtidig med, at designet skulle passe ind i det nye moderne kontorfaciliteter. Her faldt valget på tekstilkanaler i Cradle to Cradle-godkendte farver, hvor bl.a. den nye mørkegrå farve er med til at give kontormiljøet lidt kant.
På http://www.ke-fibertec.dk/cases kan du læse mere og se flere billeder af den flotte installation.