Intern salgstekniker søges

Vil du være del af den grønne omstilling og arbejde i en branche i vækst?
Vi søger en ny kollega til vores velfungerende salgsteam på 16 personer.

Teknisk salg af fjernvarmeanlæg

Som vores interne salgsmedarbejder er du indstillet på at yde vores kunder den bedst tænkelige support. Du kan se frem til et samarbejde med gode kolleger, der brænder for arbejdet.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Teknisk salg til grossister, VVS-installatører, varmeværker og ingeniører
  • Tilbudsgivning, dimensionering og gennemførelse af projekter
  • Vejledning og produktrådgivning

Du tilbydes et spændende job i en højt specialiseret produktionsvirksomhed med en stor portefølje af produkter og en flad organisation, der arbejder i et lean-orienteret miljø. Omgangstonen er uformel, og frihed under ansvar er en naturlig del af hverdagen.

Du vil blive modtaget med et tilpasset træningsprogram, der sikrer den bedst mulige start på dit nye job. Løn og ansættelsesforhold forhandles individuelt og suppleres med sundhedssikring, pensions- og kantineordning.

Udadvendt med teknisk flair

Der er flere indgangsvinkler til jobbet. Vi forventer, at du har en vis teknisk interesse og forståelse. Det er naturligvis en fordel, hvis du har erfaring fra arbejde med tekniske produkter.

Som person er du udadvendt og vedholdende. Samtidig kan du argumentere sagligt og med gennemslagskraft. Du har en positiv indstilling og er dygtig til at etablere og udvikle relationer.

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Sales Support Manager Kasper Nielsen på telefon 2268 2445

Læs mere om jobbet på: http://www.termix.dk/job