
Når en bil får en skade, er det normal kutyme at skifte delen ud med en ny del – hvad enten det er en mekanisk komponent eller en karosseridel.
Ifølge en undersøgelse foretaget af British Association for Vehicle Recycling har udarbejdet for det tyske forsikringsselskab, Allianz er det dog hveken godt for klima eller pengepung
Den omfattende undersøgelse har taget udgangspunkt i 33 forskellige punkter ved en skadesbehandling og udregnet CO2 udledningen ved hver enkelt trin lige fra afhentningen af en skadet bil til monteringen af reservedele.
I forhold til CO2 udledningen ved monteringen af reservedele har undersøgelsen taget udgangspunkt i en dør til en Volkswagen ID.3, og her står det klart, at den laveste udledning sker, hvis man er i stand til at reparere døren.
Hvis det ikke er muligt at reparere døren, vil en montering af en brugt bildør eller en anden istandsat reservedel øge udledningen af CO2 med mellem 19 og 44 procent.
Her er den primære årsag til udledningen, at døren skal males og hærdes.
Vælger man derimod at benytte sig af en ny dør, vil udledningen af drivhusgasser stige med mere end 112 procent.
I undersøgelsen bliver det understreget, at der er tale om komplekse beregninger, men at der ikke er tvivl om, at nye dele er årsag til langt større udledninger end reparationer og brugte dele.
Samtidig bliver særligt døre, bagklap og motorhjelme udpeget som dele, hvor gevinsten er særlig god for miljøet ved at reparere eller bruge brugte dele.
Konklusionen lægger sig i forlængelse af en lignende tidligere svensk undersøgelse og er bestilt af Allianz, der sidste år satte øgede krav om brug af brugte reservedele ved skadesreparationer for at få nedbragt omkostningerne i forbindelse med skadesbehandlinger.
Kilde: Autoparts24