Uno-X Mobility har sat stadig flere ladere op, og dem elbilister med et Clever-abonnement nu også få glæde af, uden at det koster ekstra.
Samarbejdet dækker ikke kun Uno-Xs eksisterende ladelokationer. Virksomheden har ambitiøse vækstplaner og udvider allerede i år sit netværk med omkring 60 nye lynladepunkter i Danmark. Inden udgangen af 2025 forventer Uno-X at have ca. 400 lynlademuligheder i landet.
– Sammen med Uno-X Mobility gør vi nu livet som elbilist endnu lettere og mere attraktivt. Aftalen kan sammenlignes med, at du kan streame film på Disney+, selv om du har et Netflix-abonnement. Samarbejdet markerer et stort skridt mod, hvordan vi i fællesskab kan blive bedre til at udnytte hinandens ladenetværk, så de kommer endnu flere til gode, siger Casper Kirketerp-Møller, CEO hos Clever.
Det er ikke kun ved Uno-Xs egne ladelokationer, at elbilister kan oplade deres biler. Uno-X Mobility er i fuld gang med at opsætte lynladere ved REMA 1000-supermarkeder, hvor der allerede er etableret lynladere ved tre lokationer. Ambitionen er at udvide antallet af lynlademuligheder til en hel del flere REMA 1000-supermarkeder i Danmark.
Kilde: Clever