Vi står på en brændende platform.
Det er bare ét af de udtryk, der anvendes om den tilstand, som verdens klima befinder sig i. Og selvom det ifølge forskerne sådan set er korrekt, skal det italesættes anderledes.
Det mener projektkonsulent Tinna Stengaard fra Tænketanken Prospekt.
For de mørke, nærmest dystopiske beskrivelser, der anvendes i klimadebatten, fremme ikke handlingen, som man måske skulle tro. Det har den helt modsatte virkning. Alt for mange står lammet tilbage.
– Vi må derfor huske på og forstå, at vores, politikernes og meningsdanneres ord har stor magt. Når vi fylder samtalen med dommedagsretorik, kvæler vi håbet. Håbet er ikke en passiv forventning; det er det brændstof, der driver os til at tage handling, forklarer Tinna Stengaard.
Hun står bag et notat, der kredser om sproget. Notatet udgives i forbindelse med, at Prospekt afholder konferencen “I Forvalterens Perspektiv – Den Grønne Dagsorden.” Konferencen finder sted den 19. november på Vartov i København
Her stilles netop det relevante spørgsmål: Hvordan går vi fra frygt til handling?
– Vi er rettet mod en fremtid, der kræver, at vi taler om det, der kan gøres. Ifølge en undersøgelse fra Tuborgfondet fra september i år mener 56 % af de unge mellem 16-29 år, at fremtiden ikke rummer håb. 36 % frygter, at forholdene vil blive værre. Deri ligger min drivkraft til, at vi skal have vendt sproget. Ændret narrativet fra frygt til håb. Så vi aktivt kan forme vores klimapolitik og for alvor skabe forandring. Både for miljøet og for de næste generationer. Mit notat er et kald til handling – et opråb, slår Tinna Stengaard fast.
Kilde: Tænketanken Prospekt