Når Dansk Retursystems nye pantfabrik i Fredericia står klar ved udgangen af næste år, bliver en af de centrale teknologier leveret af virksomheden NTO.
Det drejer sig om det automatiske optællingsanlæg.
Optælleanlægget skal styre rejsen for de danske flasker og dåser med pant rundt på fabrikken, så de bliver optalt og sorteret, hvorefter materialerne kan sendes til genanvendelse. Anlægget omfatter bl.a. styringssystemer, procesudstyr og forskellige interne transportsystemer, der automatisk fragter kar og poser med flasker og dåser gennem fabrikken.
NTO er automationseksperter, og det er ikke første gang, at de to virksomheder arbejder sammen. På Dansk Retursystems fabrik i Høje Taastrup, står der NTO-løsninger, og angående fabrikken i Fredericia, var det langt den bedste løsning til den bedste pris.
– Vi er glade for at få en erfaren samarbejdspartner til vores nye fabrik, og vi ser frem til at få deres teknologi til vores fabrik. Det bidrager til vores ambition om at skabe en mere effektiv og automatiseret fabrik, siger Dansk Retursystems administrerende direktør Lars Krejberg Petersen.
NTO er en del af virksomheden Motus Nordic Group A/S, som omfatter fem forskellige virksomheder, herunder Klovborg Maskinfabrik og Niels Burcharth A/S, der begge, som underleverandører til NTO, skal levere udstyr til den nye pantfabrik i Fredericia.
I øvrigt NTO-navnet en forkortelse af de tre ord: Nysgerrighed, Tryghed og Omhu
Kilde: Dansk Retursystem