EU vil alligevel ikke indføre et krav om, at de 15 procent dårligst isolerede bygninger skal efterisoleres. Det ville ellers betyde, at de rykkede to energiklasse op.
Kravene ville ende hos de enkelte boligejere, hvilket nu ikke bliver tilfældet.
I stedet indføres et slags fælleskrav, som betyder, at hvert enkelte medlemsstat skal reducere energiforbruget i boligmassen med 16 procent inden 2030 og 20 procent inden 2035.
Ifølge Dansk Håndværk kan det betyde genkomst af den gamle Boligjob-ordning – i en eller anden form.
– Vi kender ikke alle detaljerne endnu, men de krav, man er enige om, er stadigt en stor opgave, som vil betyde, at håndværksvirksomhederne får travlt. Vi går ud fra, at det offentlige stadigt skal gå foran med efterisolering og renovering af deres bygninger. Men der skal også forbedres væsentligt på de private boliger. Jeg går ud fra, at det skal ske med en tilskudsordning frem for tvang, lyder det fra arbejdsgiverdirektøren.
Det var især den tyske regering, som stillede sig på bagbenene i forhandlingerne. De ville ikke så med viftgående krav til enkelt-ejere af energi-dårlige boliger.
– Det er naturligvis godt for ejerne af de dårligste bygninger, at de ikke bliver tvunget til at bruge flere hundrede tusinde kroner på at energirenovere. Nu er det op til staten at beslutte, hvordan de vil opnå de aftalte besparelser indenfor en overskuelig årrække. Og det vil helt sikkert kræve, at politikerne kommer i gang med at gentænke en form for håndværkerfradrag, lyder det fra Morten Frihagen, der er direktør i Dansk Håndværk.
EU kommissionen havde oprindeligt foreslået at hvert land skulle sikre, at de 15 procent af de dårligst isolerede bygninger inden 2030 skulle renoveres, så deres energimærke rykkede mindst to klasser op. Men forhandlinger mellem kommissionen, EU parlamentet og de nationale regeringer betød altså, at det krav nu er faldet bort og erstattet af et overordnet krav til hver enkelt medlemsstat.
Kilde: Dansk Håndværk