
Nordhavn i København skal være forsøgsområde i et nyt projekt under Build på Aalborg Universitet. Det handler om den stigende mængde trafik og de klimabelastninger støj og forurening den kaster sig af.
Der skal instituttet står i spidsen for en forskningsgruppe, der med med støtte fra Innovationsfonden undersøger, hvordan hverdagens mobilitet ser ud. Målet er ny viden om fremtidens bæredygtige transport med deleløsninger. Nordhavn er udvalgt som et af forsøgsområderne.
Helt overordnet er håbet, at vi i det nye forskningsprojekt vil kunne skabe ny viden og ikke mindst løsninger, som kan bidrage til den bæredygtige omstilling af transporten. Løsninger, som både tackler transportens klimaudfordring, og som kan bidrage til mindre trafiktunge byer med bedre plads til livet i byerne, siger seniorforsker på BUILD, Toke H. B. Christensen, der leder projektet.
Nordhavn er kendetegnet ved at være ny og tætbygget, hvor der allerede er metro og dermed gode offentlige transportforbindelser til resten af København. Nordhavn er derfor et ideelt forsøgsområde, fordi forudsætningerne på mange måder er ideelle for, at beboerne kan leve et hverdagsliv uden at være afhængige af privatbilen. Det til trods, er der faktisk mange i Nordhavn, som har bil.
Ved forsøget i Nordhavn er det konkret deleløsninger som eksempelvis delecykel (Bycyklen), delebil (LetsGo’) og samkørsel (Ta’Med), der bliver afprøvet, og som kan fungere som et fleksibelt supplement til den offentlige transport og gang og cykling.
Det er klart, at skiftet til en bæredygtig mobilitet ikke er en simpel sag, og derfor forventer vi også at forsøget vil give os indblik i, hvilke udfordringer der stadig er og som skal løses i den videre udvikling af de løsninger, der er med i forsøget, forudser Toke H. B. Christensen.
Forskerne vil ifølge planen udføre kvalitative studier af familiers og virksomheders daglige transportvaner og behov for transport, og hvordan de hænger sammen med byens indretning og udvalget af transportløsninger. I forsøget vil familier og virksomheder blive tilbudt at benytte en mobilitetspakke udviklet i projektet. På den måde kombinerer projektet forskning med praktisk udvikling.
Fra vores forskningsinterviews med lokale beboere ved vi, at der er en gruppe, som overvejer at skille sig af med deres privatbil – bl.a. fordi de synes, det er dyrt at parkere i Nordhavn. Kombinationen af god offentlig transport og en udbredt motivation for at undvære privatbilen er ideel for at afprøve, om et tilbud på en pakke af deleløsninger som supplement til den offentlige transport kan være en attraktiv løsning for beboerne i Nordhavn, siger Toke H. B. Christensen.
Kilde: Aalborg Universitet