Dont´t killl a bat.
Det er en slags nøgleord for mange amerikanske vindmølleprojekter. Flagremus er sjældne, ofte fredede og har vist sig at kunne lukke vindmølleparker i især USA ned, hvis de rammer en.
Det handler kort sagt om problemstillingen mellem dyreliv (ofte fugle/flagremus) og vindmøller. Derfor er der i gangsat innovationsprojektet innovationsprojektet BiCA (Bird Collission Avoidance) med deltagelse af FURUNO Danmark, Wind Power Lab, Vestas og Aarhus Universitet. Projektet er faciliteret af Energy Cluster Denmark. Det kan reducere nedetid og spare vindmølleparker for driftstab. Samtidig kan screeningerne gøre vindenergi muligt, hvor man ellers ikke kunne få lov.
Hos Vestas Wind Systems A/S ser man med stor interesse på screeningsværktøjet. Eldina Salkanović, PhD stipendiat på Innovation & Koncepter i Vestas, ser en klar fordel i at kunne forholde sig til fuglelivet allerede i planlægningsstadiet:
Før man anlægger en vindmøllepark, vurderer myndighederne eventuelle negative påvirkninger af dyrelivet i området. Med screeningsværktøjet får vi et vigtigt datagrundlag på eksempelvis fugletræk, som i kombination med vindressourcedata giver vindudviklere mulighed for at træffe videnskabeligt underbyggede beslutninger om placering af vindmøller på en mere biodiversitetsvenlig måde.
Et forbedret datagrundlag er værdifuldt i processen med at drive eller opføre en park. Det kan ligefrem gøre parker muligt, hvor man ellers ikke kunne forvente at få tilladelse, siger Anders Røpke, CEO i Wind Power Lab:
Med et godt datagrundlag kan man gå fra at sige: ’Her må ikke bygges’ til ’Her må bygges under de her vilkår’. Data muliggør produktion på områder, som man ellers ikke ville kunne producere i, siger han.
Det er godt nyt for land-vind, hvor pladsen ofte er trang og miljøhensyn er mange.
Vestas ser et potentiale i at bruge screeningen som en service til kunder, der er særligt hårdt ramt af biodiversitetsproblemet.
Screeningen kan reducere nedetiden som følge af indskrænkning i driften af parken på grund af fugletræk til migrationsformål. For mange nødstop på grund af en høj risiko for, at der sker en fuglekollision, kan forårsage mere slid på møllen. Og det økonomiske tab som følge af tabt energiproduktion kan være op til 3-4 procent – nogle vindmølleparker mister faktisk op til €180.000 (1,3 mio. DKK) om året på grund af standsninger, som et resultat af at beskytte følsomme rovfuglebestande i nærheden, siger Eldina Salkanović.
Udover den økonomiske gevinst ved mindre nedetid er der også besparelser i, at man undgår udgiften til at installere og drive fugleskræmselteknologier.
At innovationsprojektet både har en økonomisk og miljømæssig gevinst glæder i Energy Cluster Denmark:
Det økonomiske perspektiv er interessant, fordi det fortsætter udviklingen med at drive omkostningerne til vindenergi ned. Kan man med data eftervise, at vindmøllerne kan snurre i velfungerende sameksistens med dyrelivet, så kan det resultere i mere grøn energi i stedet for mindre og dermed bidrage til den grønne omstilling, siger Christian Munk Jensen, projektleder i Energy Cluster Danmark.
Kilde: Energy Cluster Danmark