
Non-stick belægning uden PFAS og en serie af køkkenudstyr, der er fremstillet af genbrugt aluminium klinger godt hos forbrugerne – også de danske.
Derfor har mange taget godt imod belgiske GreenPan, der er en del af den store verdensomspændende koncern The Cookware Company, der specialiserer sig i produktion og salg af gryder, pander, bageudstyr, mindre køkkenapparater og andet køkkenudstyr.

– Danske forbrugere er kritiske og velinformerede, hvilket er positivt, da de dermed også er meget bevidste om de skadelige effekter af PFAS. Men danskerne har også en tradition for at sikre, at selv de mest almindelige husholdningsprodukter har et elegant og unikt design. Derfor introducerede vi i 2024 gryder og pander i pastelfarver og med matte guldfarvede håndtag til vores danske sortiment, forklarer Scottie Lageirse, Key Account Manager Scandinavia hos GreenPan.
De pastelfarvede produkter fra Evolution-serien blev en stor succes med Imerco som forhandler. Ud over Evolution-serien, som er lavet af genanvendt aluminium, har også Padova-serien med sin ekstra tykke aluminiumsbund været et populært valg her i landet.
The Cookware Companys forretningssucces begyndte for næsten 20 år siden, da to barndomsvenner og iværksættere fra Belgien, Wim de Veirman og Jan Helskens, fik idéen om at udvikle et PFAS-frit alternativ til traditionelt non-stick køkkenudstyr.
De var de første i verden til at udvikle den såkaldte Thermolon non-stick belægning, som er baseret på naturlige materialer som sand.
I USA blev 100.000 gryder og pander med Thermolon-belægning solgt på blot fire timer under lanceringen på Home Shopping Network (HSN), hvilket markerede starten på GreenPan-universet, som i dag er en del af den globale koncern The Cookware Company.
I dag er koncernen kommet til den niende generation af Thermolon, som hele tiden bliver udviklet, og stadig med en insisteren på, at det skal være uden PFAS.
For nogle år siden udvidede GreenPan til også at omfatte bageudstyr og mindre husholdningsapparater.
– Med mange traditionelle non-stick belægninger stadig i brug, så vi en mulighed for også at introducere et alternativ i denne kategori. Kollektionen består af kontaktgrills, airfryers og slow cookers med Thermolon-belægning, fortæller Scottie Lageirse.
Kilde: GreenPan