At apps til at tjekke strømpriser på et tidspunkt skulle være blandt de mest downloadede var der næppe mange der havde forudset.
Me det var ikke desto mindre tilfældet, da elpriserne strøg til himmels.
Nu er de nede på et mere normalt leje, og væk er interessen for at, hvornår strømmen er billigst, viser en undersøgelse fra YouGov fortaget på vegne af NRGi og Gjensidige.
Samlet svarer næsten halvdelen at de sjældent (22 procent) eller aldrig (22 procent) skænker elprisen en tanke
Og det er faktisk lidt havskidt, for det giver stadig god mening at have et øje på, hvad en kWh koster, påpeger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent i NRGi.
– I løbet af efteråret og vinteren tilbringer vi væsentligt mere tid indenfor, og det betyder, at vores elforbrug typisk stiger. Ved at holde øje med, hvornår strømmen er billigst, kan man nemmere flytte sit forbrug til de tidspunkter, hvor elprisen er lav, hvis man har en elaftale, der følger timeprisen på strøm. Og her er det vigtigt at huske, at selv små ændringer kan have en stor effekt – både for din pengepung og for klimaet, siger Bo Halm Andersen.
På den positive note undersøgelsen, at der er en danske boligejere, der tjekker elprisen dagligt (18 procent). Det glæder Bo Halm Andersen, som opfordrer til, at man holder fast i de gode sparevaner og sparer på strømmen, hvor man kan.
– Det er altid positivt at se, at mange stadig følger strømprisen tæt og dermed er bevidste om deres elforbrug. Fordelen ved at spare på strømmen eller bruge den smartere er, at det ofte handler om små ændringer i hverdagen, der ikke kræver den store indsats eller betyder, at man skal gå på kompromis med komforten i hjemmet, siger Bo Halm Andersen.
Kilde: NRGi