
Ifølge Danmarks nye affaldsplan skal hver husstand have mellem to og fire affaldsspande for at udføre en mere klimavenlig affaldssortering. Det har skabt kæmpe efterspørgsel på designede affaldsskjulere i XL-BYG.
Den nye plan betyder nemlig i praksis, at der kommer til at stå en mindre parade af affaldsspande i indkørslen, og det har fået landets husejere til at se sig om efter muligheder for at skjule dem.
Hos den landsdækkende kæde af byggevarecentre, XL-BYG er efterspørgslen på affaldsskjulere steget med 300 procent på et år.
Det er fuldstændig eksploderet. Folk har aldrig gået ret meget op i affaldsskjulere, men nu er der pludselig kæmpe efterspørgsel. Og især på specielle designs, der både er funktionelle og matcher udtrykket i indkørslen eller forhaven, siger Martin Lynge Sørensen, produktchef ved XL-BYG.
For få år siden havde XL-BYG kun få forskellige affaldsskjulere i sortiment. I år er dette udvidet til mere end 30 forskellige modeller og versioner.
For to år siden havde jeg grinet højlydt, hvis man havde sagt til mig, at vi bliver ramt af en trendbølge inden for designede affaldsskjulere. Nu står vi midt i det, og både vi og leverandører løber alt, hvad vi kan, for at følge med.
Kilde: XL-Byg