![](https://www.klimafokus.dk/wp-content/uploads/sites/10/2025/02/skov.jpg)
Vi skal have meget mere skov på landkortet de kommende årtier. Allerede nu kan små grønne pletter over hele landet virkelighed. Klimaskovfonden melder nemlig ud, at 32 jordejere nu får støtte fra til at rejse skov. De nye skove vil over tid optage 110.000 tons CO2 og dermed gavne klimaet.
I forvejen har fonden fem lavbundsprojekter og 141 skovrejsningsprojekter i gang. Jordejerne er på den måde allerede i gang med at bidrage til den omlægning af landbrugsarealer, der skal ske med Den Grønne Trepart. Blandt de nye skovrejsningsprojekter er der to kommuner, fire kirker og 26 private jordejere der får støtte fra Klimaskovfonden til at rejse skov.
Når Klimaskovfonden støtter skovrejsning, stiller de krav om at der plantes skove med stor variation i træ- og buskarter, så skovene er robuste overfor klimaforandringer i fremtiden.
– Når vi bruger naturens egne virkemidler i klimaindsatsen, kan vi glæde os over, at en ny skov samtidig beskytter vores drikkevand og vandmiljø, og giver naturen mere plads til at udfolde sig på, lyder det fra Klimaskovfondens direktør, Poul Erik Lauridsen.
Kilde: Klimaskovfonden