Alle landets kommer kan se frem til en mulighed for at oprette såkaldte nulemissionszoner. Her er kun adgang for fossilefrie biler, hvilket i praksis lige nu vil sige elbiler, efter landets brintanlæg lukkede ned.
Bilisterne med fossile biler har lidt tid at løbe på endnu, for det kræver en lovændring, før kommunerne får den rettighed. Lovændringen ventes vedtaget til efteråret, og en kommune for kun lov til at oprette én zone i et begrænset byområde
Som udgangspunkt kan landets 98 kommuner vælge mellem to løsninger. Den ene omfatter udelukkende persontrafik, mens en mere vidtgående også kommer til at omfatte varetransport.
Dog bliver beboerne og erhvervsdrivende i zonen undtaget i begge tilfælde. Ordningen er i øvrigt en slags forsøgsordning, der løber i tre år.
Der findes i forvejen miljøzoner i København, Frederiksberg, Aalborg, Odense og Aarhus Kommuner, som stiller miljøkrav til dieseldrevne lastbiler, busser varebiler og personbiler, men det er forventeligt, at mange kommuner vil tage imod muligheden for at lukke ned for en stor del af fossile trafik i den zone, som de hver i sær udpeger.
– Luftforurening er et problem og benzin- og dieselos fra trafikken er blandt de største syndere. Problemet er størst i byerne og derfor skal kommunerne have mulighed for at sætte ind, så vi kan sikre renere luft lokalt, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Kilde: Miljøministeriet