2,3 millioner fiskebesøg. Så mange fisk har været forbi ReefCirculars kunstige rev siden sommer.
ReefCircular de første tests i Hundested havn i sommeren sidste år. Efter blot en måneds installation kunne revet fremvise 100% dækning af alger og havorganismer, der skaber ideelle skjulesteder for især unge fisk.
Dette har resulteret i en hurtig tilstrømning af både fiskeyngel og bunddyr, herunder overraskende arter som torsk og sæler, hvilket fremhæver projektets potentiale.
De indsamlede data viser en markant øget fisketrafik ved rev-installationerne sammenlignet med kontrolområder uden rev.
De over 2,3 millioner besøg siden projektets begyndelse overstiger forventningerne og understreger effektiviteten af ReefCirculars kunstige rev fremstillet af ler. Virksomheden håber, at disse resultater kan skabe grobund for yderligere marine biodiversitetsprojekter både i Danmark og internationalt.
Ifølge arkitekt og co-founder af ReefCircular Kathryn Larsen udgør resultaterne i Hundested en vigtig milepæl for udviklingen af biodiversiteten i havene og ReefCircular.
– Vi har nu bevis på, at vores designs ikke blot tiltrækker de ønskede arter, men også i langt højere antal end forventet. Med de fremtrædende resultater og et markedspotentiale på $1,9 milliarder ser vi spændende muligheder for at skalere vores løsninger og udvide vores indsats både i Danmark og internationalt, fortæller Kathryn Larsen.
Kilde: ReefCircular