Danmark har ikke, som fx Sverige, differentierede momssatser. I årevis har debatten gået, om det ville betyde en grønnere og sundere indkøbskurv.
Nu har Lidl i februar og marts gjort forsøget. I de to måneder satte kæden prisen ned på al frugt og grønt svarende til momsen, og det har givet pote. Det gennemsnitlige salg steg med 13 procent.
Nogle tog det momsfrite initiativ mere til sig end andre. I Vesthimmerland var de mest begejstrede. Her steg salget i frugt/grønt-afdelingen med over 30 procent procent.
– Når vi nu ser tilbage på vores forsøg med at fjerne momsen på frugt og grønt, er det tydeligt, at pris har en betydelig indflydelse på, hvad vi putter I indkøbskurven. Hvis vi ønsker at fremme en sundere livsstil, er prisen på frugt og grønt derfor et godt sted at starte, siger Khalil Jehya Taleb, viceindkøbsdirektør i Lidl Danmark.
Forsøget har vist, at salget stiger med faldende priser, men der kortlægger ikke, om det er den halvdel af danskerne, som i forvejen er gode til at spise frugt og grønt, som tager lidt ekstra, eller om det er lykkedes at få de 45 procent, der ikke dagligt spiser frugt og grønt, med på vognen.
Kilde: Lidl