Renovering frem for nedrivning/nybygning er en af løsninger til at sænket dansk byggeris høje CO2-udledning, og da Renoverprisens nomineringsudvalg skulle korte listen på 14 nd til de endelige seks finalister, var man meget opmærksom på det forhold.
– Vi skal i Danmark til at renovere mere for at minimere påvirkninger af klima, miljø og naturressourcer. Vi har i Nomineringsudvalget lagt vægt på at nominere projekter, der hver især og på forskellig vis repræsenterer en fremragende eksempelværdi for løsninger til renovering og omdannelse af forskellige bygningstyper – til inspiration for andre, som står med en gammel bygning og gerne vil skabe noget nyt ud af den. Desuden er det væsentligt, at projekterne med deres eksempelværdi viser, at man ved renovering kan opnå nogle kvaliteter og fordele, man ikke ville få ved at rive ned og bygge nyt, forklarer Karen Mosbech, forperson for Renoverprisens Nomineringsudvalg.
Årets finalefelt dækker da også ganske bredt. Blandt de seks en renoveret parterre-etage til en skoles kreative faglokaler, en lagerbygning omdannet til kontorer og en herretøjsbutik i en renoveret 1960’er-bygning.
Nu er den endelige afgørelse lagt i hænderne på Renoverprisens valgkollegium, der rummer 87 fagpersoner fra byggebranchen. Det er sammensat ved, at de 11 mest centrale organisationer relateret til byggebranchen har haft mulighed for at udpege op til fem personer hver, mens en lang række andre organisationer hver har udpeget én person.
Derudover har Renoverprisens styregruppe, bestående af repræsentanter fra Grundejernes Investeringsfond og den filantropiske forening Realdania, udpeget syv medlemmer fra pressen.
Vinderen bliver afsløret den 4. september. Her uddeler Renoverprisens Nomineringsudvalg en specialpris til et af de 160 indstillede projekter. Specialprisen gives til et projekt, der fortæller en større historie i et mindre eller usædvanligt projekt. Vinderen af Specialprisen afsløres også til prisfesten den 4. september 2024.
Kilde: Renoverprisen