Halvandet år efter at det første spadestik blev taget, står Linde Gas A/S’ nye luftgasfabrik til over 300 millioner kroner nu færdig lidt uden for Vejle. Produktionen af industrielle og medicinske gasser er nu i fuld gang, og kapaciteten er tre gange så stor som i Lindes tidligere produktionsanlæg i København.
-Vores øgede produktionskapacitet sætter os i stand til at efterkomme den støt stigende efterspørgsel, vi nu i en længere årrække har oplevet fra vores stadigt flere kunder. Samtidig sikrer vores nye faciliteter, at vi kan intensivere arbejdet med udvikling af nye anvendelsesmuligheder for gasserne – og det styrker forsyningssikkerheden, fortæller Lindes markedsdirektør Ole Kronborg.
En del af forklaringen på Lindes voksende omsætning er, at virksomheden prioriterer udvikling af og forskning i nye anvendelsesmuligheder for gasserne:
-Sammen med vores kunder har vi udviklet mange nye måder at bruge gasserne på, og det har øget efterspørgslen fra især fødevareproducenter, bioteknologiske virksomheder og lægemiddelindustrien, men de fleste andre brancher bidrager også positivt til udviklingen. Blandt fødevareproducenter er frysning af fødevarer for eksempel en ny og stadigt mere udbredt måde at bruge vores gasser på. På den måde styrker de nye anvendelsesmuligheder vores kunders forretning, samtidig med at vores omsætning øges, fortæller han videre.

Fødevarer, medicin og elektronik
Råstoffet på Lindes nye luftgasfabrik er helt almindelig, livgivende luft, som alle levende væsener indånder. Linde renser og nedkøler luften til omkring minus 200 grader, hvor blandt andet gasserne oxygen og nitrogen ændrer form til væsker, der kan destilleres fra hinanden. De indgår så i Lindes mange industrigasser og specialgasser med afgørende betydning for det moderne samfund. Anvendelsesmulighederne er utallige – gasserne bruges for eksempel til lægemiddelproduktion, produktion af elektronik, ilt til patienterne på hospitalerne, svejsning og skæring i stålindustrien, iltning af dambrug samt rensning af spildevand og – som nævnt – frysning og køling af fødevarer.

Den nye fabrik skaber nye arbejdspladser i Vejle-området og giver derudover Linde Gas A/S en endnu grønnere og mere bæredygtig profil. Ole Kronborg glæder sig samtidig over, at det nye produktionsanlæg også kommer trafiksikkerheden til gavn:
-Når vi producerer meget mere lokalt, har vi langt mindre behov for at sende lastbiler ud på de europæiske veje for at købe luftgasser i andre lande. Jeg har det rigtigt godt med, at vi dermed også bidrager til både miljøet og trafiksikkerheden, slutter han.

Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.