
De Danske Familiegårde og HelloFresh er gået sammen om at udvikle en helt ny og unik forpakningsmetode, som tusindvis af danskere kan nyde godt af, når de modtager deres måltidskasser fra HelloFresh
Det har fra starten været afgørende for begge parter at finde en holdbar løsning i forhold til emballeringen af kyllingen og dermed udfordre de mere klassiske kødbakker, som vi kender fra køledisken.
Vi er meget glade for at kunne tilbyde vores kunder De Danske Familiegårdes kylling, der indeholder god kvalitet og smag. Derfor er vi også begejstrede for, at vi i samarbejde med Danpo har fundet en løsning på kødbakkerne, så de er mere stabile under transport, fylder mindre i måltidskasserne samt lever op til vores mål om at reducere brug af plastik, der er en vigtig del af HelloFresh’s arbejde for at styrke den bæredygtige udvikling, fortæller Marta Wadsworth Sr. Category Manager og ansvarlig for Protein hos HelloFresh Nordics.
3 måneders intenst samarbejde, produktionstest hos Danpo og stresstest af forskellige emballageløsninger i HelloFresh’ måltidskasser har nu båret frugt, og derfor kommer De Danske Familiegårdes kylling nu i særlige vakuumpakkede emballager i HelloFresh’ måltidskasser.
Det er afgørende for os, at den nye vakuumemballage ikke forringer kyllingens kvalitet, når den lander hos kunderne, og derfor er vi stolte af, at emballeringsprojektet ikke bare er lykkedes, men også forbedrer vores ressourceforbrug og forlænger kyllingens holdbarhed, siger Anne-Gitte Elbronn, marketingschef hos Danpo.
Beregninger viser, at emballagen gør, at produktet fylder 55 procent mindre end før, reducerer plastikforbrug med 77 procent og giver en længere holdbarhed end 2-3 dage.
Vi håber selvfølgelig på at vores kunder kommer til at mærke denne positive forbedring af emballagen og at de vil blive ved med at nyde vores smagfulde kylling, siger Marta Wadsworth fra HelloFresh.
De Danske Familiegårde overvejer nu, om vakuumemballagen skal udvides til andre dele af deres produktion.
Kilde: De Danske Familiegårde/Måltidskassen HelloFresh