Scandlines har sat farten ned på Gedser-færgerne. Det sker som følge af, at man har valgt at sætte farten ned på færgerne, der er specieldesignede til netop den rute.
Oprindeligt skulle de to hydrid færger havene fart på 20 knob, men nu er den sat ned til 16. Det påvirker imidlertid den måde de bliver drevet frem på. Med 20 knob var der tre motorer i drift; to på centerpropellen og én til hotellast og thrustere.
Med den lavere hastighed er der kun behov for én motor på centerpropellen. Imidlertid er det ikke bare sådan at ændre farten på en færge, der er så specialiseret til en bestemt overfart. Èn hovedmotor har ikke tilstrækkeligt drejningsmoment til at dreje propellen med den designede pitch (vinkel på propelbladet). For ikke at overbelaste motoren reduceres pitch, og propellens effektivitet falder væsentligt.
Den hidtidige centerpropel med en diameter på 4,6 meter blev således ikke udnyttet optimalt, og Scandlines besluttede derfor at udskifte de fem propelblade til mindre blade, så centerpropellen nu har fået en diameter på 4,2 meter. Ud over den forbedrede virkningsgrad giver det også færre vibrationer og reducerer samtidig risikoen for bundskader.
Med en overfartstid på to timer skærer Scandlines med de nye propelblade 11 procent af fremdrivningsenergien og CO2-udledningen.
Kilde: Scandlines