I dag snurrer der vindmøllerne i de danske farvand, der tilsammen giver 2,3 GW havvind. I 2030, altså om blot syv kan der blive høstet op til 14 GW. Det er realiteterne efter en række politiske partier blev enige om rammerne for udbud af den megen havvind.
Dermed skal der opsættes cirka syv gange mere havvind på syv år, end det samlede nuværende antal vindmøller kan snurrer hjem. Dem har det taget, samlet set, 32 år om at sætte op. Her skal man dog huske på, at der vil være betydelig forskel i størrelserne på møllerne. Og vokser en vindmølle til dobbelt vindfang, firdobles energien, den kan høste.
Gabet fra de ni, som aftalen reelt dækker, og til de 14, kommer via begrebet overplantning. Det vil sige, at aftalen giver mulighed for, at der opsættes flere vindmøller end til de ni GW, hvis virksomhederne bag de kommende havvindmølleparker mener, at det er muligt.
I øvrigt dækker den kommende energiø ved Bornholm de tre GW
Hos organisationerne Dansk Industri og Green Power Denmark er man positivt indstillet overfor aftalen.
– Med den her aftale om havvind sættes der skub i den grønne omstilling frem mod 2030, hvor den grønne strøm vil være et kerneelement for transporten, industrien og vores hverdag. Det er et stort arbejde, der ligger bag, og det er flot, at det er lykkedes klima-, energi- og forsyningsministeren at lande en bred aftale. Nu handler det simpelthen om at få hastighed i processerne og luft under vingerne på den danske vindindustri, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI.
De positive toner går igen hos Green Power Denmarks adm. dir, Kristian Jensen, der glæder sig over, at der kommer et stort udbud.
– Det har været et stort ønske for at forenkle processen og sikre, at vi får opført havvindmøllerne hurtigt, smidigt og effektivt, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Til gengæld er begge organisationer knapt så begejstrede med udsigten til et statslig ejerskab på 20 procent. En konstruktion, der ikke tidligere har været anvendt indenfor vindområdet, men som dog ikke er ukendt. Nordsøfonden indenfor olie- og gasområdet har en lignende konstruktion.
– Men det bliver spændende at se, hvordan investorer og udviklere reagerer på, at staten skal med som aktør, siger Kristian Jensen.
Løsningen med det statslige ejerskab var den løsning, som var politisk muligt. Det anerkender man hos Dansk Industri
– Det er vigtigt, at der skal være en armslængde mellem statens ejerskab og den daglige drift. Det her kommer til at ændre praksis for vindudviklerne herhjemme, så nu handler det om, at konstruktionen ikke forsinker udbuddene eller mindsker investorinteressen, Emil Fannikke Kiær.
Kilder: DI/Green Power Denmark