Han er blevet kendt som personen med verdens største negative CO2-fodaftryk – professor Bantval Jayant Baliga fra North Carolina State University, USA.
Nu kan han også smykke sig med titlen som vinder af Millennium Technology Prize 2024. Prisen er på 1 mio. euro.
Den titel som bærende på det største negative CO2-aftryk skyldes en opfindele, der ligger tilbage i 1980´erne. Her stod han bag innovationen, udviklingen og kommercialiseringen af en Insulated Gate Bipolar Transistor (IGBT).
Den vigtigste halvlederenhed for at gøre brugen af elektrisk energi og benzin mere effektiv og mindre forurenende i løbet af de sidste 40 år – og dermed baggrund for den lidt poppede titel, som han fik af Forbes Magazine, da han blev optaget i Inventors Hall of Fame i 2016.
Udover de seneste 30 år at have øget effektivteten og reduceret forbruget af fossile brændstoffer, i en mængde, der udledningsmæssigt svarer at stoppe al menneskelig aktivitet i tre år (82 gigatons), er halvlederenheden også vigtigt for den grønne omstilling.
Alle vind- og solenergianlæg bruger IGBT-baseret teknologi til at konvertere elektriciteten til en form, der er egnet til forbruger- og industriformål. IGBT er en vigtig teknologi i elektriske og hybridelektriske biler samt i de fleste andre elektriske motorer til forbruger- og industridrift.
Vi ser IGBT-teknologien overalt i verden, hvor den reducerer energiforbruget og sikrer et pålideligt elforbrug: i medicinske diagnosemaskiner som røntgenapparater, CAT-scannere og MR-enheder på hospitalet; i mikrobølgeovne og induktionskomfurer i vores køkkener; i klimaanlæg og køleskabe i hjem og bygninger; i bærbare defibrillatorer, som blev muliggjort af IGBT’erne, og som nu redder utallige liv verden over hvert år. De moderne IGBT’ers ydeevne er vokset til et punkt, hvor IGBT-baserede effektomformere og invertere i dag dominerer næsten al større drift med en effekt på mellem 1 kW og 10 MW.
– Det er virkelig spændende at være blevet udvalgt til denne store ære. Jeg er især glad for, at Millennium Technology Prize vil skabe opmærksomhed om min innovation, da IGBT er en indlejret teknologi, der er skjult for samfundets øjne. Den har muliggjort en lang række produkter, der har forbedret både komforten, bekvemmeligheden og sundheden for milliarder af mennesker over hele verden, samtidig med at den har reduceret kuldioxidudledningen for at mindske den globale opvarmning. Ved at informere offentligheden om denne virkningsfulde innovation kan vi illustrere, hvordan moderne teknologi forbedrer menneskeheden, lyder det i en skriftlig kommentar fra Bantval Jayant Baliga, der i øvrigt fik titlen Progress Energy Distinguished University Emeritus Professor tidligere på måneden.
Kilde: Millennium Technology Prize