Elbiler er for de rige, og det er især i region Hovedstad, man finder dem.
Mjah, måske hvis man tæller rene biler. I fx region Nordjylland er der kun cirka 8.000 elbiler mod region Hovedstadens næsten 30.000 styk. Til gengæld bliver billedet knapt så klart, når man tager højde for, at der er over 1, 8 millioner indbyggere i det københavnske – oppe det i nordjyske er det under 600.000.
Ydermere er salgsstigningen fra november 2023 til november 202467 procent i det nordjyske. Her ligger hovedstanden med den mindste stigning af alle regioner – 43 procent.
Det er energikoncernen Andel, som har kigget på tallen for salget elbiler fra november 2023 og et år frem frem
Tallene fordeler sig således:
I Region Sjælland med 17 kommuner stiger salget 60 % (fra 7.154 til 11.451 elbiler).
I Region Hovedstaden med 29 kommuner stiger salget med 43% (fra 20.748 til 29.662 elbiler).
I Region Syddanmark med 22 kommuner stiger salget med 79% (fra 9.578 til 17.125 elbiler).
I Region Midtjylland med 19 kommuner stiger salget med 66% (fra 11.559 til 19.236 elbiler).
I Region Nordjylland med 11 kommuner stiger salget med 67% (fra 4.453 til 7.427 elbiler).
Uanset region har vi generelt kastet vores kærlighed på elbilen.
– Det er en rigtig positiv udvikling. Skiftet til elbil er en af de mest effektive måder, vi som privatpersoner kan reducere CO2-udledningen på og bidrage til den grønne omstilling. Vi ser en stor fremgang, og det er en udvikling, vi i Andel gerne vil understøtte gennem fortsatte investeringer i ladeinfrastruktur og kundeløsninger, forklarer Rikke Trikker, kommunikationsdirektør i Andel
Selv om alle regioner og alle kommuner, lige på nær én, kan melde om et stigende antal elbiler, er der der stadig udfordringer. Forandringen er svær. Er man i tvivl, kan et hurtigt kig på debatten om netop elbiler, ikke mindst på nettet, hurtigt fjerne den tvivl.
Her er linjen mellem fortalere og modstandere af elbiler trukket hårdt – og ofte personligt, op
– Forandring er svær, men nødvendig. Vi skal hurtigt få fossile biler ud af bilparken, hvis vi skal skabe en grønnere fremtid. Vi står midt i en klimakrise, og det er problematisk, at så mange danskere stadig investerer i biler, der de næste 15-16 år vil udlede CO2 og NOx-partikler. Det er derfor vigtigt, at vi fortsætter med at fokusere på den elektriske omstilling, understreger hun.
Og så lige tilbage til den ene kommune, som ikke melder om stigning i salget af elbiler. Det er Brøndby. Her er faldet fra 1.948 til 1.471 styks.
Kilde: Andel