Starten på 2023 var præget af meget høje el-priser, der kan have taget toppen af el-forbruget. Derfor kunne en år-til-år sammenligning meget let falde ud til 2024s fordel, når man kigger på el-forbruget.
Det var nemlig meget højt her i starten af 2024. Et hop på otte procent.
Selv om Energistyrelsen afholder sig fra komme med konkrete påstande, der kan forklare den store stigning, kommer de alligevel med et bud, der peger i retning af, at man nu forhold kan se elektrificeringen af samfundet så småt slå igennem.
Forbruget var nemlig ikke bare højt i forhold til 2023 – det var det højeste kvartalsforbrug nogensinde.
Flere varmepumper (selvom salget ikke er imponerende højt), flere elbiler (her er salget faktisk imponerende højt) er begge teknologier, hvor el-forbruget stiger en hel del, når temperaturen falder. Særlig elbilerne tager godt for sig, når temperaturen en sjælden gang bliver to-cifret på den kolde side, men også varmepumperne begynder at få det halvsvært og nogle af dem må hente hjælp fra deres el-patron for at kunne opretholde varmen.
Det hele peger mod et højere forbrug.
Ligesom det ikke er så overraskende, at vores el bliver stadig mere grøn, når vi har flere vindmøller og et stigende antal solceller, er det heller ikke så underligt, at elforbruget sætter rekord. Spørgsmålet er, om det var et slags bump på vejen, eller om elforbruget for alvor stiger.
En del af svaret kommer egentligt allerede ved næste kvartalsmåling, men ellers skal vi frem til Energistatistikken for 2024, for at få det helt præcise svar.
Kilde: Energistyrelsen