Udfordringer med stigende nedbør, større udsving og risiko for skybrud vil kræve investeringer for flere hundrede milliarder af kroner i Danmark i fremtiden.
I den danske natur findes der allerede tusindvis af sensorer og “Internet of Things”-enheder (IoT) – smarte enheder koblet til internettet – der måler eksempelvis vandstand og vandføring i vandløb. Staten, regioner, kommuner og forsyningselskaber har i de senere år investeret tocifrede millionbeløb i opstilling og driften af dem.
De data kan i fremtiden spille en stor rolle i klimakampen. Fx kan de være en stor hjælp i håndteringen af vandmasserne ved eksempelvis kraftig nedbør. Men dataene havner ofte i forskellige systemer og eksisterer i forskellige formater, så de ikke kan bruges på tværs af de offentlige myndigheder, forsyningsvirksomheder, DMI og erhvervsliv.
Det data-arbejde er blevet styrket med ekstra bevillinger på 8,1 mio. kroner.
Miljøstyrelsen, KL, regioner og virksomheder samarbejde i den forbindelse om at forbedre og standardisere infrastrukturen på de såkaldte IoT-data, og gøre dem let tilgængelige for alle parter via Danmarks Miljøportal.
Dryp ApS er et eksempel på en virksomhed, der skaber innovation ud fra de data, der indsamles i dag. De hjælper med IoT-setuppet til tusindvis af kilometer kloakrør, og vil bruge deres erfaringer derfra til at rådgive under det nye projekt. Her ser man vanddata fra IoT-målinger som en relativt billig måde at få en stor effekt for håndteringen af vandmasserne fremover.
Hvis vi får adgang til flere data, kan vi få et mere komplet overblik over vandet, både når der er nedbør og når der er tørvejr, og vi kan dermed bedre udnytte den nuværende kapacitet.
– I byernes kloaksystemer kan vi fx holde vand tilbage i nogle områder og lade det flyde frit i andre, for at fordele vandet mere intelligent og minimere risikoen for oversvømmelser og overløb, siger Peter Rasch.