Nu er det slut med at se stillestående vindmøller, når det blæser. Det skyldes en ny metode til såkaldt modhandel med det tyske elnet.
Tidligere måtte en række danske vindmøller stå stille, selvom det blæste lystigt, og forklaringen skulle findes i det tyske elnets manglende kapacitet og en særlig regel om, at man som udgangspunkt ikke ville stoppe de tyske møller – men hellere betale andre for at stoppe deres.
Men efterhånden blev metode mere og mere ugunstig – på flere fronter.
– Fordi det tyske behov for modhandel voksede og voksede år for år, endte det med at nå et omfang, hvor det var uholdbart at fortsætte med den hidtidige markedsløsning. Ikke bare mængderne, men også priserne for at nedregulere steg og steg. Det nye markeds set-up er en langt bedre løsning for både samfundsøkonomien og klimaet, fordi der nu er mange flere, som kan byde ind og skrue ned eller slukke for elproduktionen, forklarer Johannes Bruun, afdelingsleder for Elmarked i Energinet.
Tidligere blev elproduktion op mod 1.000 GWh fra danske vindmøller årligt stoppet på grund af manglende udbygning af det tyske elnet.
Det er meget. I 2021 var det danske elforbrug på 36.650 GWh, så det svarer til, at der blev slukket for møller i et omfang, der svarer til cirka syv procent.
I sidste halvår af 2023 var omfanget nede på 0-10 GWh, skønner Energinet.
– Der mangler stadig data, som præcist kan sige, om det er nærmere 0 end 10, men der er under alle omstændigheder tale om et drastisk fald, forklarer Johannes Bruun.
Helt konkret er modhandlen flyttet fra regulerkraftmarkedet til intraday-markedet. Det har bl.a. betydet, at det ikke kun er danske elproducenter, der kan byde ind med nedregulering. Elproducenter i resten af Norden kan også deltage – f.eks. ved at gemme vandet i magasinerne i de nordiske vandkraftværker, mens danske vindmøller får lov at snurre.
Herudover er det blevet nemmere for elforbrugere at deltage ved at skrue op for forbruget og sikre balancen. Endelig kan “tradere” nu også deltage og sørge for, at der bliver skabt en fornuftig balance mellem de forskellige markeder.
– Da de nye modhandelsregler blev indført, var der en del kritik fra danske elproducenter, der som følge af større konkurrence under de nye regler, ville miste en del af den tyske betaling. Men jeg mener, at det første halvår har vist, at den nye ordning ikke bare har skabt langt mere konkurrence og lavere priser, men også er lagt bedre for klimaet, siger Johannes Bruun.
Kilde: Energinet