Selskabet Jammerland Bay Nearshore A/S har fået Energistyresens tilladelse til at opføre Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark. Den bliver placeret syd for Kalundborg mellem halvøerne Asnæs og Reersø.
De enkelte møller vil have en højde på 256 meter, og projektet vil have en samlet kapacitet på 240 MW.
Parken forventes at være i drift i 2029, hvorefter den vil kunne levere grøn strøm svarende til elforbruget i omkring 240.000 husstande.
Tilladelsen kommer dog ikke uden en række krav, der tager hensyn til miljøet i område. Det gælder falgremus og marsvin. To dyrearter, der på hver sin møde påvirkes at havvindmøller.
Når det gælder flagremusene, skal vindmøllerne stoppe eller rotere langsomt efter solnedgang, når det blæser under 6 m/s, i perioden 1. april til 31. oktober. Kravet kaldes for ”cut-in-speed”
Derudover stilles bl.a. krav om, at der ved nedramningen af monopæle skal benyttes dobbelte boblegardiner, der vil mindske anlægsstøjen betydeligt og dermed sikre mindre påvirkning af f.eks. marsvin i området.
Energistyrelsen stiller desuden vilkår om, at Bygherren igangsætter et overvågningsprogram for at tilvejebringe en større og generel viden om havvindmøllers påvirkning af det marine miljø.
Kilde. Energistyrelsen