Amerikanske Time Magazine har sammen med datavirksomheden Statista udpeget verdens mest bæredygtige virksomheder i 2024, og øverst på listen er Schneider Electric.
I år er der taget en ny metode i kraft til at måle bæredygtighed. Den baserer sig blandt andet på virksomhedernes klimaforpligtelser, CDP-rangeringer, CSR-rapporteringer og konkrete mål og initiativer. Fælles for virksomhederne øverst på listen er, at de har tilsluttet sig nogle af de mest respekterede og velrenommerede klimaprogrammer. De førende virksomheder har desuden forankret bæredygtighed i deres forretningsmodeller, hvor Time Magazine og Statista i udvælgelsesprocessen har stillet høje krav til Scope 1- og 2 emissioner og energiforbrug kontra virksomhedernes størrelse.
– Vi er utroligt stolte over at blive anerkendt som verdens mest bæredygtige virksomhed. Udmærkelsen er et bevis på vores urokkelige forpligtigelse til bæredygtighed, der er indlejret i alt, hvad vi gør. Vi tager altid højde for miljø, samfund og ledelse i vores beslutninger og daglige drift. Derfor arbejder vi hårdt mod at skabe endnu større fremskridt med vores bæredygtighedsmål og sikre, at alle bidrager til at skabe en positiv forskel, siger Peter Herweck, administrerende direktør i Schneider Electric.
Udover Time Magazines udmærkelse er Schneider Electric også for 13. år i træk at finde på det anerkendte Corporate Knights Global 100-indeks, der rangerer virksomheder verden over baseret på deres bæredygtighedsindsats. De er den eneste virksomhed i sin kategori, der har formået at være på listen hvert år siden 2012. I 2021 vandt Schneider Electric førstepladsen som verdens mest bæredygtige virksomhed, og i 2023 blev de kåret som nummer ét i kategorien ”Producent af elektrisk udstyr”.
Kilde: Schneider Electric